Det er vigtigt for alle mennesker med tilstrækkelig opvarmning, køling, belysning og energi til forskellige apparater. Adgangen til disse serviceydelser er nødvendig, både for en anstændig levestandard og for sundheden. Men mere end 50 millioner husstande i EU har ikke adgang til tilstrækkelig energi.
Det er det, der kaldes energifattigdom.
For at udbrede kendskabet til energifattigdom i Europa og bekæmpe den med innovativ politik og god praksis samler projektet EU's observatorium for energifattigdom forskellige kilder til data og viden fra hele EU.
Projektet blev startet i december 2016 og løber over 40-måneder. Deltagerne har udviklet forskellige nyttige ressourcer, bl.a:
- en række indikatorer
- et dokumentationsregister
- et katalog over praktiske politikker og tiltag
- undervisningsmateriale
- en medlemsfortegnelse
- debatforummer.
Du kan også blive medlem. Det er gratis og giver dig mulighed for at kommunikere med andre interessenter, få adgang til indhold, der er forbeholdt medlemmer, og finde nye samarbejdsmuligheder.
Portalen er på engelsk.