Har unge i Europa samme muligheder i livet? Hvad er EU's ungdomspolitik, og hvordan gør den en forskel? Hvilke ungdomsinitiativer fungerer bedst i Europa?
Hvis du vil have svar på disse og mange andre spørgsmål, skal du bare besøge Youthmetre.eu – et projekt, der arbejder på at slå bro mellem unge mennesker og politiske beslutningstagere.
Youthmetre kombinerer data om EU's ungdomspolitik med nationale data om en række emner af betydning for unge (f.eks. uddannelse, beskæftigelse, sundhed og social inklusion) for at skabe et interaktivt kort, som viser forskellene i indekset for ungdomsudvikling i EU's regioner: med andre ord hvor gode de forskellige regioner er til at imødekomme de unges behov. Kortet sætter også fokus på nogle af de bedste initiativer på dette område, mens et datapanel giver et øjebliksbillede af, hvordan forskellige dele af Europa klarer sig.
Sidst men ikke mindst tilbyder Youthmetre-projektet en række materialer, lige fra en elektronisk værktøjskasse til et åbent Moodle-kursus, så unge får indflydelse og kan deltage aktivt i EU's ungdomspolitik. Du kan få adgang til det hele, bruge det online eller downloade det – helt gratis.
Så hvis du er under 30 år og gerne vil være med i den politiske beslutningstagning – eller hvis du er ældre, men gerne vil vide mere om, hvad EU gør for de unge – så er Youthmetre noget for dig!
Appen findes på engelsk.