Hvad køber EU-institutionerne gennem systemet for offentlige udbud, hvad er deres præferencer med hensyn til indkøb, og hvordan er deres kontrakter gennem tiden? Hvad køber de under bestemte kontrakter, og hvilke leverandører benytter de? Hvilke muligheder findes der allerede på nettet, og hvad kan vi forvente i fremtiden?
Vinderen af EU Datathon 2017 – C4P-platformen – giver dig svar på disse spørgsmål og meget mere. Med få klik kan du få indblik i EU-markedet gennem en samlet oversigt over markedet og detaljerede analyser af købere, leverandører, tjenesteområder og konkrete muligheder.
C4P genererer information ved at analysere data om EU's offentlige udbud fra ted.europa.eu (TED) og Europa-Kommissionens finansielle gennemsigtighedssystem. Platformen ajourføres automatisk, få minutter efter de relevante datasæt fra Kommissionen er blevet opdateret.
C4P skal hjælpe virksomheder med at forme deres strategi for kontrakter med EU-institutionerne på grundlag af evidensbaserede rapporter. Platformen støtter virksomheder gennem hele udbudscyklussen fra udformning af den kommercielle strategi til afgivelse af tilbud og forvaltning af indhold.
Appen er tilgængelig på engelsk.